Vi sender samme dag – når du bestiller inden kl. 13:00
Rådgivning & service – Ring på +45 70 40 48 00.
Eget lager & showroom – Mød os i Nykøbing F.

Blødgøringsanlæg

blødt vand fra blødgøringsanlæg

I Danmark er vi som regel meget stolte af hvor rent vores drikkevand er. Vi er ret gode til at rense vand, og du kan altid trygt drikke det fra vandhanen.

Men lige så rent, som det danske vand er, er det som regel også hårdt. Faktisk kan kommunerne, hvor vandet vurderes som at værende blødt, tælles på en hånd: Fanø, Silkeborg, Billund, Ikast-Brande, og Ringkjøbig-Skjern.

Hvis dit firma ligger i en af de fem kommuner, har du ikke brug for et blødgøringsanlæg. Hvis det ligger andetsteds i landet, er det en god ide at overveje at installere det.

Hvad er problemet med hårdt vand?

Hårdt vand er hårdt, fordi det har et højt indhold af kalk og magnesium. Disse mineraler er ikke skadelige at indtage for mennesker, og du vil ofte finde dem i vitaminpiller og andet kosttilskud. Til gengæld er de ret skadelige for teknik.

I den mildt irriterende ende af påvirkninger skaber hårdt vand pletter på vaskekumme, badekar, bestik, tallerkener, og alt muligt andet. Det kan især være et problem for hoteller og restauranter, hvor man bruger meget service.

I den dyrere ende af påvirkninger, kan hårdt vand være ødelæggende for kaffemaskiner, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, samt vandrør. Teknikken skal arbejde hårdere for at skabe samme resultat, hvilket betyder både mere slid og typisk højere elforbrug. Det giver dig både en højere regning på den korte bane, og en kortere levetid af udstyr på den lange bane. Hvad angår rør, så bliver de nemmere stoppet til, da der hober sig kalkrester op i dem.

Derudover virker sæbe ikke lige så godt i hårdt vand, hvilket ofte leder til højere forbrug af sæbe og andre rengøringsmidler, som igen betyder højere udgifter. Hvis du ejer et vaskeri, vil hårdt vandt også føre til mere stift vasketøj med lidt kedelige farver.

Hvordan ved jeg, om vandet er hårdt i mit område?

Du kan søge på google eller tjekke dette hårdhedskort:
https://data.geus.dk/geusmap/?mapname=drikkevand&lang=da

Som kortet ovenover vil vise, er vandet middelhårdt til temmelig hårdt i det meste af landet, hårdt i ca. 30 kommuner, og megt til særdeles hårdt hele i Storkøbenhavn.

Hvad gør et blødgøringsanlæg?

Et blødgøringsanlæg filtrerer dit vand for kalk, magnesium, samt andre partikler som kan være skadelige for dine hårde hvidevarer og andet teknik.


Det, at blødgøringsanlægget fjerner kalk og andre partikler fra vandet, betydet at dine hårde hvidevarer kan arbejde i flere år, vil kræve færre servicebesøg, og vil bruge færre rengøringsmidler. Du kan altså skære ned på udgifter på flere niveauer.

Udover at gøre en positiv forskel til din bundlinje, vil et blødgøringsanlæg sandsynligvis også give en bedre hverdag. Færre nedbrug og besøg af teknikere, hurtigere arbejde, og flottere resultater betyder at du og dine ansatte eller kolleger får en mere glidende arbejdsgang. Vi kan ikke fjerne alle dine frustrationer med et blødgøringsanlæg, men vi kan i hvert fald fjerne dem, som stammer fra problemer med vandrelaterede processer.

Tal med os for at finde det bedste blødgøringsanlæg

Der findes en række forskellige udgaver af en blødgøringsanlæg, som varier alt efter hvilke konkrete opgaver der foretages samt med din kapacitetsbehov.

Vi vil gerne hjælpe dig med at lave den bedst mulige investering, som vil spare eller tjene jer penge i mange år fremover. Ring til os i dag på 70 40 48 00, eller skriv til info@holm-s.dk for at få personlig vejledning til hvilken løsning er mest praktisk ud fra din geografiske placering samt dit firma behov.

Søren Holm Larsen
Søren Holm Larsen
Hos HOLMS kan du møde Søren. HOLMS er en familiedrevet virksomhed på Sydhavsøerne. Fordelen ved at være familiedrevet er, at vi alle sammen har de samme værdier. Bl.a. når det kommer til kvalitet og service.

Tilmeld nyhedsbrev